Hans Peter Sørensen var grænsegendarm, krigsfange og kunstner. Hans historie og kunst er omdrejningspunktet i en ny dokumentarfilm, der belyser grænsegendarmernes skæbne under Anden Verdenskrig.
Den 24. september 2022 kan du komme til en særvisning af dokumentarfilmen “Grænsegendarm – Krig og forsoning” på Folkehjem i Aabenraa.
Ved arrangementet kommer du til at møde Hans Peters datter, Ingrid Nørholm, som også medvirker i filmen.
Filmen er fra 2022 og varer 1 time. Efter filmen kan du se et udvalg af Hans Peter Sørensens kunst og tegninger fra KZ-Neuengamme med egne øjne. Med i prisen indgår kaffe og kage.
Du kan se filmens trailer nedenfor.